Kjøbenhavns Vognmandslaug

KJØBENHAVNS VOGNMANDSLAUGS ORDINÆRE LAUGSFORSAMLING, FREDAG DEN 19. MARTS 2010 I RESTAURANT STOPURET, TÅSTRUP IDRÆTS HALLER, 2630 TÅSTRUP.

Jeg vil på laugsbestyrelsens vegne byde samtlige tilstedeværende velkommen til denne ordinære laugsforsamling, hvor der deltager 29 medlemsvirksomheder, således at vi er i alt 60 personer.

Jeg vil gerne rette en særlig velkomst til de nye medlemmer, der for første gang er til stede ved vor laugsforsamling. Jeg udtrykker håbet og ønsket om, at I må få den gavn og den glæde af jeres medlemskab, som I med rette forventer.

Jeg skal dernæst byde Laugets gæster velkommen, hvor DTL er repræsenteret ved adm. direktør Erik Østergaard og redaktør John Larsen .

Nordre Birks Vognmandsforening er repræsenteret ved formand Ole Frederiksen , næstformand Kristen Simonsen og sekretær Allan Mandrup.

Igen i år har vi inviteret en gæstetaler. Det er om nogen manden, som i de senere år har fået sat DTL på den transportpolitiske dagsorden. Vi glæder os til at høre, hvad Erik Østergaard kan fortælle om de nyeste initiativer og udmeldinger fra Grønningen.

Oldermanden: "Ærede laugsforsamling! Som indledning til beretningen om Laugets virke i det forløbne år vil vi mindes de laugsbrødre og laugssøstre, som siden sidste ordinære Laugsforsamling er afgået ved døden. Det var følgende:

Om disse brødre og søstre vil vi bevare mindet om den indsats og den trofasthed, de udviste over for vort gamle Laug, og jeg vil, idet jeg anmoder forsamlingen om at rejse sig, udtale et:

Lauget optog i 2009 19 nye medlemmer. Der afgik 45 medlemmer. Det samlede antal medlemmer androg pr. 31/12-2009 - 372 medlemmer, heraf 80 passive. Laugets medlemmer rådede pr. samme dato over 1.684 biler. Laugsmedlemmernes samlede udbetalte arbejdsløn udgjorde for året 2009 – 773 mill. kr. mod 880 mill. kr. i 2008.

Det dalende medlemstal understreger med al tydelighed, at den økonomiske krise er et meget dyrt bekendtskab for vognmændene. Med lidt god vilje kan man sammenligne vognmændenes aktuelle situation med de barske vilkår, der hersker i dyrenes verden. Her overlever kun de stærkeste, når kong vinter sætter ind, og der virkelig skal slås om føden.

Helt så slemt er det ikke i vognmændenes verden. Så vidt jeg ved, er endnu ingen dansk vognmand død af sult. Men det har været en meget slem afmagringskur, som selv flere tons nupo-slankepulver ikke kunne have gjort bedre.

Ingen skal dog være i tvivl om, at der slås om den stadig mindre mængde føde - i form af færre kørsler - der er til rådighed. Den indbyrdes kamp for økonomisk overlevelse bliver ikke mindre intens af, at mange vognmænd udsættes for stadigt mere aggressive kreditorer, som har tillagt sig en stor grad af utålmodighed. Bissen er skruet på, og det er slut med tidligere tiders forståelse for henstand med betalingen.

Heldigvis har nogle vognmænd fortsat lidt penge på kistebunden. De har omkostningsmæssigt trimmet deres virksomhed og kan klare krisen et stykke tid endnu. Der er også nogle få vognmandsvirksomheder, som ligefrem kan fremvise et overskud som i de gode gamle dage for kun et par år siden.

Nu er der ikke noget nyt i, at goderne i transporterhvervet er ulige fordelt. Det var også tilfældet, da alle troede på fortsat økonomisk opgang. Nogle er i besiddelse af et særligt økonomisk overlevelses-gen. De er i stand til at tjene penge både i gode og dårlige tider. Det er den slags virksomheder, som også i fremtiden vil fungere som økonomisk lokomotiv for det samlede danske transporterhverv.

Da krisen for alvor begyndte at kradse i slutningen af 2008 og i begyndelsen af 2009, forsøgte flere vognmænd af komme ud de kontrakter, som de med en optimistisk tro på fortsat fremgang havde indgået om køb af biler og andet materiel. Den gang tog det et års tid at få udleveret det bestilte køretøj, og derfor var det noget af en økonomisk bet at blive mødt med en hårdtslående krise midt i ventetiden.

Mange søgte at komme ud af kontrakten ved at foreslå en mindre dyr aftale med lastbilfabrikanterne. Det var svært. Sælgerne havde fat i den lange ende, og adskillige vognmænd betalte som mange andre dyre lærepenge for at satse på en økonomi, der på mange måder mindede om sirenernes sang. Ifølge græske Homers dramatiske fortælling sang de så smuk og tiltrækkende, at de lokkede søfolk i fordærv.

Den økonomiske krise har betydet, at det meget store antal efterlønsmodtagere er øget med flere selvkørende vognmænd og ejere af mindre vognmandsfirmaer. Økonomien har presset dem til at fremskynde tidspunktet for at få udbetalt den mere eller mindre statsbetalte pension. Den er dem vel undt, men det er altså ærgerligt, at det danske transporterhverv i den grad bliver drænet for professionelle og erfarne udøvere, som sætter en dansk trafikkultur i højsædet.

Desværre viser statistikkerne, at det nu er hver tredje gang, der sker en lastbilulykke i Danmark, at der er en udlænding bag rattet. Den slags ubehagelige kendsgerninger må give stof til eftertanke. Ikke mindst hos den til en hver tid siddende opkrævningsminister for skatter og afgifter på vognmandsområdet. I mange år var det en vis jysk venstremand ved navn Kristian Jensen, som havde ansvaret for den opgave. Nu er han afløst af en anden jysk venstremand – Troels Lund Poulsen. Om vognmændene får det bedre af den grund er nok tvivlsomt.

Det er naivt at tro, at man kan forbedre trafiksikkerheden ved at udskrive kæmpebøder til danske vognmænd for bagateller og småfejl. Men det var den overbevisning, der prægede Folketinget, da de folkevalgte for et par år siden gav bøderne for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne et markant løft. Politikerne stod nærmest i kø for at forhøje bøderne.

Og hvad har de fået ud af det? Det barske resultat er, at en række danske vognmænd har opgivet at fortsætte som selvstændige, uden at trafiksikkerheden er blevet forbedret. Endnu et eksempel på den politiske lemfældige omgang med de konsekvenser, der ofte præger en ny lovgivning. Samfundsmæssigt kan det være dyrt at følge en flygtig folkestemning.

Mens vi er ved trafiksikkerheden vil jeg gerne fremhæve den særdeles positive udvikling i antallet af dræbte ved højresvingsulykker. I 2009 så det længe ud til, at de mange kampagner skulle vise deres optimale værdi, og at antallet skulle ende i et rundt nul.

Desværre blev det runde nul øget til én i slutningen af året, og i begyndelsen af 2010 kostede endnu en højresvingsulykke en cyklist livet. Alligevel er der grund til at glæde sig over udviklingen. Vi skal kun tilbage til 2008, da 11 blev dræbt i den slags ulykker.

Men det er fortsat nødvendigt med kampagner. De positive tal viser, at det virker at gøre en indsats. Vi må aldrig begynde at slække på indsatsen mod højresvingsulykker.

Krisen har på ingen måde mindsket den politiske trang til at øge beskatningen af transporterhvervet. Godt nok er de bebudede kørselsafgifter, som skal være med til at nedsætte trængsel og CO2-udslip, udskudt på ubestemt tid i det nye regeringsgrundlag, men vi slipper ikke for nye økonomiske ubehageligheder. Allerede 1. juli 2010 udskrives en kæmperegning til de vognmænd, som skal montere partikelfiltre for at køre i de større byers miljøzoner.

Politikerne har i al deres miljømæssige visdom bestemt, at også de kun tre-fire år gamle Euro3-lastbiler skal udstyres med et partikelfilter, hvis de vil køre i f.eks. den københavnske miljøzone, der nu omfatter hele kommunen. Men der er altså ikke flere penge i puljekassen. Derfor må vognmanden betale hele udgiften af egen lomme.

Beslutning om partikelfiltre er præget af den udbredte, politiske tankegang om, at et bedre klima kun kan opnås gennem nye afgifter. Politikerne har i den grad misbrugt klimaet som middel til at få flere penge i de offentlige kasser. Politikerne tror, det glider lettere ned, når de anvender hokus-pokus-ordene grønne afgifter i deres afgiftstænkning. Vi kommer med garanti til at blive udsat for endnu flere ubehagelige konsekvenser fra disse nye politiske trylleord.

Derfor er det så vigtigt, at vognmanden fakturamæssigt nøje følger prisudviklingen på olie og andre omkostninger.

Med den megen gennemgribende regeringsrokade i slutningen af februar blev der endnu en gang skiftet ud på posten som transportminister. Siden valget i 2007 har ikke færre end fire politikere haft chefposten i ministeriet på Frederiksholms Kanal.

Nyeste skud på stammen er Hans Christian Schmidt, som tidligere har været miljøminister og fødevareminister. Han kommer direkte fra posten som gruppeformand for Venstre. En post som han efter eget udsagn var vældig glad for, men han mener også, det kan være vældig interessant at blive transportminister. Man kan kun håbe, at den udviste interesse i hvert fald holder valgperioden ud.

Svingdørspolitikken i Transportministeriet slider på forholdet til det danske transporterhverv. De hyppige udskiftninger tyder ikke på, at vi som erhverv står så højt på regeringens prioritetsliste, som vi måske selv regner med.

I den aktuelle klimadebat er det interessant at notere, at forureningen med partikler i København er langt lavere end hidtil antaget. Nye tal viser et uventet fald på 15 pct. i partikelkoncentrationen i det indre København. Som daværende miljøminister Troels Lund Poulsen skrev i sit nyhedsbrev fra december, så lever borgerne i København i noget af den reneste byluft i Europa.

Kun et par uger tidligere havde ministeren ellers fået et kæmpe møgfald af oppositionen, fordi han efter dens mening ikke havde sikret, at Danmark overholdt EU's miljøkrav for luftforurening. Han blev kaldt i samråd i Folketinget af SFs Ida Auken. Han blev beskyldt for at sove i timen og for at føre dispensationspolitik i stedet for miljøpolitik. Ikke kun SF, men også socialdemokraterne, de radikale og Enhedslisten var helt oppe i det røde felt for at fremstå så grønne som mulige. Det var ikke svært. Skydeskiven var jo en politisk fjende.

Den hårde kritik holdt pludselig op, da det viste sig, at miljøministeren i hvert fald i den sag var uskyldig. Problemet var, at Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, var kommet lidt for sent ud af starthullerne med oplysningen om, at Danmark i 2009 faktisk overholdt EU's grænseværdier. Oven i købet med en meget ren københavnsk byluft som resultat.

Nogle må have fået politisk røde ører, men det lod de sig ikke mærke med. Desværre er det hverken første eller sidste gang, at nogle er for hurtige på den politiske aftrækker for personligt at markere sig. Klimaet vil mange gange endnu blive taget som gidsel i det politiske spil.

Alle de grønne afgifter er præget af den samme overskrift om, at vi skal være åh så miljøvenlige. Ude på markerne må køerne dårligt slå en prut, før det påvirker forurening, CO2-udslippet, drivhusgassen, den globale opvarmning og jeg ved ikke hvad. Nogle påstår, at køerne udsender lige så megen farlig metangas, som der udstødes fra den forurening, der altid vil komme fra lastbilerne.

Det er videnskabelig bevist, at køer dagligt prutter og bøvser ca. 400 – 600 liter metangas ud i den friske luft, og det er efter de kloges opfattelse farligt for ozonlaget. Til sammenligning er vi vognmænd noget mere beskedne. I gennemsnit er vi nede på 4 til 6 liter . Som personer udsætter vi altså ikke i større omfang vores omgivelser for sundhedsskadelige påvirkninger.

Helt seriøst har vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd foreslået, at landmændene skal betale en afgift for køernes prutter og bøvser. Ellers bliver det ikke muligt at opfylde Danmarks klimamål i 2020. Forslaget blev dog lidt for meget for partiet Venstre, som ikke overraskende mener, at landbruget ikke trænger til flere afgifter. Jeg har forgæves ledt efter et parti, som har samme afgiftsneutrale holdning til vognmændene.

I det københavnske klimatopmødes hellige navn er vi snart så grønne, at det gør helt ondt i øjnene. Det må være nemt at være farveblind under de omstændigheder.

CO2-hysteriet vil jeg godt sammenligne med den gang, vi skulle have en eller anden ico-certificering for at kunne overleve som troværdig og pålidelig transportør. Mange transportkøbere eller leverandører ville ikke handle med firmaer, som ikke havde en ico-certificering. De var hundedyre. Både at anskaffe og at vedligeholde.

Min fornemmelse er, at mantraet gik ud på, at når nogle betalte i dyre domme for en politisk bestemt certificering, så skulle andre også til lommerne. Bl.a. vognmændene. I dag tænker ingen på certificeringerne, som kun var et fordyrende led og aldeles uden praktisk betydning.

I Lauget kan vi kun håbe, at hysteriet med certificeringen ikke smitter af på debatten om CO2-udledningen eller medvirker til beslutninger, som kommer under betegnelsen: klimatiske mærkværdigheder.

Det skal nødigt ende med, at en vognmand bliver nødt til at udarbejde et grønt regnskab, der refererer til en eller anden karakterskala, for at kunne udføre sit erhverv. Ikke dermed sagt at vi er ligeglade med miljøet. Vi jeg gerne medvirke til en effektiv miljøindsats, men det skal ske inden for de regler, som er underlagt almindelig, sund fornuft.

Hvis vi forlanger hurtigere miljømæssige fremskridt, end teknikken formår at omsætte i praksis, så ender vi på samme måde som hovedpersonen i Kejserens Nye Klæder. Han blev helt til grin ved at tro blindt på de udspekulerede skræddere. Hvis vi gør det samme, tvinges vi i værste fald til at skulle bruge lokumspapiret på begge sider.

Det nye røde flertal i København bruger som deres forgængere ordet klimaet i forsøget på at trække de fleste mulige kroner ud af vognmændene. Jeg ved ikke, hvem af de to nye hovedpersoner, der er værst.

Måske er det den ungdommeligt udseende overborgmester Frank Jensen, som forsøger at gøre sig ældre ved at lade skægvæksten gro forskellige steder i ansigtet? Uanset udseende er det under alle omstændigheder farligt at undervurdere en magtfuld og troende socialdemokrat. Med flere ministerposter i bagagen er han ikke ukendt med politiske rævestreger.

Den værste kan også være teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard med partibog i SF. Noget tyder på, at han ikke er så politisk løs i håndleddet som sin forgænger. Han lægger ikke skjul på, at det er vigtigt at skaffe flere indtægter til den gigantisk overadministerede Københavns Kommune. Også selv om han i sin tid som børne- og ungeborgmester ikke havde de mest realistiske forhold til de kommunale penge, som blev administreret i hans forvaltning.

Han er enig med overborgmesteren om, at det i klimaets hellige navn er nødvendigt at rejse en Berlinmur af kørselsafgifter rundt omkring København. De to borgmestre har offentligt meddelt, at de gerne vil indføre kørselsafgifterne her og nu.

Nu går det ikke altid, som præsten prædiker. Det gælder også i det politiske univers. For godt et år siden satte Københavns Kommune en tvangsrute for lastbiler højt på den aktuelle dagsorden, men det har ikke været muligt at finde de nødvendige penge. Planen til knapt 40 mio. kr. i 2010 er sparet væk. I hvert fald i denne omgang. Måske er det derfor, at de røde flertal har hastværk med at få indført nye kørselsafgifter.

Der er ikke tvivl om, at der på et eller andet tidspunkt indføres tvangsruter for lastbiler. Den såkaldte Nordhavnsløsning – fra Nordhavn og nordpå mod Helsingørmotorvejen – er efter Laugets mening fortsat det bedste bud på den første tvangsrute. Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår den kommer.

De nyvalgte politikere på rådhuset har en noget mere lunken holdning til den stærkt tiltrængte havnetunnel. Partierne til venstre for socialdemokraterne er som sædvanligt mere interesserede i kollektiv trafik og cykler end i en havnetunnel. Det gør det unægtelig politisk svært for overborgmesteren. Han vil nødigt lægge sig ud med dem, der økonomisk har sikret hans valgkamp. Han vil heller ikke genere de venner, som udgør hans parlamentariske flertal. Omvendt ved han også, at der er store trafik- og sikkerhedsmæssige fordele ved at lede den gennemkørende tunge trafik under byen og ud på motorvejsnettet.

Officielt har Frank Jensen meddelt , at København skal have en havnetunnel. Jo før jo bedre, sagde han i TV-Lorry under valgkampen, men så kom eftersætningen: Hvis regeringen er med på ideen, er vi også. Hvis man oversætter politikersproget til dansk, betyder det, at overborgmesteren har taget regeringen i ed. Han vil altid kunne henvise til, at det er regeringens tilførsel af de nødvendige milliarder, der er afgørende for, om en tunnel kan blive til noget og hvornår.

Så længe interesse for bygning af en havnetunnel alene bliver ved interessen, sker der næppe noget. Og så kan interessen i form af medieomtale og fine pressemeddelelser være nok så stor. Debatten om havnetunnelen er fortsat præget af for mange tomme og gratis ord. Der kan gå lang tid, før planerne om en københavnsk havnetunnel bliver til virkelighed og kan anvendes som dynamo i et økonomisk opsving.

Indtil da må vi koncentrere os om de byggeprojekter, som der politisk allerede er bevilget penge til, og som er ved at blive sat i gang. Det drejer sig om Metro-byggeriet, udbygning af Ring 5 og af andre københavnske veje for mange milliarder. Og der er vel at mærke sat tidsplaner på de mange store anlægsarbejder. Noget der specielt glæder entreprenørvognmændene.

Flere mener, at hjulene så småt er ved at komme i gang, men vi skal nok hen over sommeren, før det for alvor kan registreres på bundlinjen. De mest optimistiske satser på et økonomisk forårsopsving. Det ville være dejligt, men vi skal først have frosten af jorden. Dernæst skal moder natur med sol, varme og vind være med til at sikre, at byggepladserne ikke fremstår som en stor mudderpøl. Det er nemlig svært at skaffe opsving i det rene pløre.

Desværre tyder intet på, at det økonomiske opsving kommer lige så pludseligt og med samme kraft som den økonomiske nedtur. Mindre kan også gøre det. Gerne i form af begyndende tegn på et positivt, økonomisk forår for transportbranchen.

Fornyelsen af overenskomsterne gik nærmest som forventet. 3F fik indført en række foranstaltninger til bekæmpelse af løndumping fra østeuropæiske chauffører. Desuden vil lønnen vokse med ca. 700 kr. om måneden i den to-årige overenskomstperiode. Vi fik et resultat, som på grund af krisen har mindsket tidligere tiders stærke fokus på kroner og ører. Den nye aftale afspejler, at transportvirksomhederne også i de kommende år ventes at få det svært.

2010 vil gå over i den nyere overenskomsthistorie som året, der var præget af et helt nødvendigt mådehold. Begge parter havde en realistisk opfattelse af, hvad der var økonomisk muligt. Det er værd at bemærke, at parterne blev enige uden brug af forligsinstitutionen.

Når det er sagt, er Lauget ikke glad for, at fagbevægelsen får indsigt i lønforholdene. Det kan give bagslag den dag, der igen er fuld fart på. For et par år siden var mange vognmænd nødt til at finde på alle mulige tillæg og måske endda hæve timelønnen ud over normallønstaksten for ikke at miste chauffører. Med den nye aftale kan man være bange for, at en tillidsrepræsentant får gode ideer og dermed skaber lønglidning i andre firmaer.

Der er i høj grad grund til at advare mod, at den form for dyneløftning udvides næste gang, der er overenskomstforhandlinger. Ellers risikerer vi at miste både dyne og madras, og så bliver det sgu koldt.

Lauget er repræsenteret i bestyrelsen i begge de to arbejdsgiverforeninger, som har forhandlet overenskomst med 3 F . Winnie Grant er aktiv i DTL og Henrik Tofteng er aktiv i ATL. Lauget er altså overenskomstpolitisk med til at sikre fornuftige forhold for alle typer medlemsvirksomheder. Og det uanset størrelse eller speciale.

Men udgangspunktet er, at det er medlemmerne, som bestemmer kursen. Hvilken arbejdsgiverforening, som skal have deres kontingentkroner, er deres eget valg. Tendensen er fortsat, at det er de små og mellemstore virksomheder, der føler sig tiltrukket af DTL og Dansk Erhverv. Den drejer sig om en femtedel af Laugets medlemmer. Et tal, der har været nogenlunde konstant siden etableringen af DTLs arbejdsgiverforening.

De lidt større medlemsvirksomheder foretrækker et medlemskab af ATL og DI, og det er de naturligvis i deres gode ret til. Også selv om Lauget tidligere har været ude med en opfordring til at satse på DTL, som jo er organisationen, der beviseligt skaffer de fleste politiske resultater til vognmændene.

Man behøver ikke at være professor for at finde ud af, at det aktuelle styrkeforhold mellem de to parter, der kæmper for de samme vognmandssager, også fremover vil ligge nogenlunde konstant. Naturligvis vil der blive flyttet medlemmer, men næppe i en størrelsesorden af betydning. Umiddelbart har det aktuelle medlemstal fundet sit naturlige leje i begge lejre.

Nogle kan med en vis ret påstå, at det grænser til lemfældig omgang med medlemmernes penge, at vognmændene har to arbejdsgiverforeninger til at forhandle stort set den samme overenskomst med fagbevægelsen. Den eneste forskel er jo længden af perioden med løn under sygdom.

Men det skal man være vognmand for at forstå. Vores erhverv har altid været præget af særinteresser og af personer med flere forskellige meninger. Organisationsmæssigt har vognmændene aldrig været præget af et samlings-gén, og det bliver der næppe lavet om på i vores levetid. Derfor vil vi fortsat have to arbejdsgiverforeninger i en rum tid endnu.

For godt et år siden var Lauget med til at etablere Region Øst, som dækker Sjælland, Møn, Lolland og Falster og i meget lille udstrækning Bornholm. Målet var at skabe en stærk enhed, der professionelt kunne rådgive og servicere medlemmerne.

Uanset nok så gode forberedelser vil der næsten altid opstå begynderfejl, når et nyt, stort projekt med mange involverede skal udvikles. Som formand for Region Øst må jeg konstatere, at det ikke har været nogen nem opgave at finde den rigtige og holdbare model, men vi har da fået skabt en fornuftig økonomi og er det første år kommet ud med et mindre overskud. Efter et meget langt tilløb har regionen også fået sin egen hjemmeside.

Vi ønsker, at Servicekontoret i større udstrækning kan koncentrere sig om medlemsrettede aktiviter. Derfor er vi glade for, at vi har lavet en aftale med DTL om at varetage de kommercielle interesser i fremtiden. Aftalen indebærer, at kontoret får en bedre økonomi og dermed adgang til en mere målrettet rådgivnings indsats.

Der er dog ingen roser uden torne - aftalen betyder desværre også, at medlemskontingentet bliver hævet lidt. Det drejer sig om kr. 200,- pr. år over 3 år startende fra den 1/7-10. Samlet set er det ikke vores ønske, at belaste medlemmerne økonomisk i den vaskelige situation som de fleste befinder sig i i øjeblikket, men omvendt er det netop nu nødvendigt med et styrket servicekontor - og hånden på hjertet, så er kr. 200,- det første år eller 55 øre om dagen vel næppe det, der trækker en virksomhed ned.

Aftalen skal godkendes af de to kontorer i Jylland - herefter vil forholdet til DTL ikke længere være præget af konkurrence mellem fordelspartner og regionskontorerne. Tværtimod - DTL placerer en medarbejder fra fordelspartner på kontoret i Rønnede, og vi håber selvfølgelig på en række positive samarbejdsmuligheder i den anledning, til gavn for hele medlemskredsen.

Som de fleste af jer efterhånden ved, skal Lauget have ny direktør. Knud Erik Lauridsen har ønsket at frigøre sig for pligten til at anvende hele arbejdsugen i vognmændenes tjeneste. 31. marts er hans sidste arbejdsdag. Den daglige ledelse overtages af Niels Erik Nielsen , som allerede har sin daglige gang på laugskontoret. Den officielle markering af direktørskiftet er fastsat til 26. marts med en reception.

Godt nok befinder Lauget sig i et til tider oprørsk organisationspolitisk farvand, men vi har altid forstået at manøvrere uden om de værste skær uden at miste indflydelse. Lauget har sin egen identitet. Den er vi stolte af, og den vil gøre alt for at bevare.

Direktørskiftet er en klar markering af, at Lauget fortsat satser på at anvende det højeste gear i bestræbelserne på transportpolitisk indflydelse og på en effektiv servicering af medlemmerne.

Det får mig endnu en gang til at gentage Laugets slogan ”Indre sammenhold, ydre styrke”. Uden et indre sammenhold vil vi blive spillet ud mod hinanden. Ingen kan undvære hverken det indre eller det ydre sammenhold.

Vognmandslauget er bl.a. repræsenteret i ATL og DTLs bestyrelse og repræsentantskabet i Dansk Erhverv. Bestyrelsen i TEC. Det lokale uddannelsesudvalg på TEC Landtransport - Virksomhedskontaktudvalget for TOLD/SKAT Region Hovedstaden - Haandværkerforeningens bestyrelse og repræsentantskab - Bestyrelsen i DANAFFALD - Udvalget for indsamling og transport af affald i DAKOFA - Samarbejdsudvalget mellem vognmændene og modtageranlæggene.

I det forløbne beretningsår har der været afholdt én laugsforsamling, nemlig den 27. marts 2009 I Restaurant Stopuret i Tåstrup.

Desuden har vi deltaget i formandsrådet i DTL, som har afholdt 2 møder. Denne mødeform giver de enkelte kreds/foreningsformænd mulighed for at komme til orde direkte til DTL. Der er med formandsrådet skabt et godt og seriøst forum for udveksling af synspunkter.

Herudover har vi haft en række møder i vore faggrupper indenfor Renovation - Kran/blok - Distribution - Entreprenør og Selvkørende vognmænd. Dermed er Lauget og medlemmerne i høj grad med til at styrke det faglige og kollegiale samarbejde. Samtidigt får medlemmerne mulighed for at udveksle nyttige erfaringer.

Det landsdækkende netværk for de selvkørende vognmænd er nu i arbejdstøjet til gavn for de selvkørende vognmænd. Lauget er repræsenteret ved Bent Kjærgaard.

Vi har afholdt et medlemsmøde i samarbejde med DTL, hvor man kårede DTLs repræsentant i Hovedstadsregionen til Årets Transportvirksomhed i DTL, hvor vi havde indstillet Brdr. Dyring fra Roskilde, men vinder i Hovedstadsregionen blev Tradsborg fra Nordre Birks Vognmandsforening.

Vi havde planlagt virksomhedsbesøg hos henholdsvis Statoil i Kalundborg og Lastas i Hedensted, men begge arrangementer måtte desværre aflyses på grund af manglende tilslutning.

Lauget har i 2009 afholdt en julefest for de passive medlemmer og en sommerudflugt til Sydsjælland med besøg på Gisselfeld og frokost på Villa Galina. Herudover har der været arrangeret et andespil, hvor der var 410 mennesker til spisning, spil og en afsluttende dans. Alle arrangementerne var veltilrettelagt af vort festudvalg, der fortjener stor anerkendelse og ros for det glimrende stykke arbejde, de har udført i løbet af året. Festudvalget består på nuværende tidspunkt af: Henrik Tofteng , Kaj V. Sørensen, Flemming Schougaard og Jørn Olsen. Der skal lyde en stor tak til dem.

Jeg vil heller ikke undlade at omtale Vognmandslaugets Stiftelse. Stiftelsens bygninger og dens økonomi er i god og forsvarlig stand. Der foretages hele tiden løbende vedligeholdelse, hvor vi således fortsatte renovering af Stiftelsen i 2009. Det er mit indtryk, at der hersker stor tilfredshed med forholdene derude. Jeg skal derfor her rette en velment tak til vores vicevært Finn Padkær for hans store arbejde og til Stiftelsens inspektør Ole Würtz.

På laugskontoret har der naturligvis været nok at se til med det store medlemstal. Der skal udfærdiges og udsendes cirkulærer til orientering, men der ligger også et stort arbejde i råd og vejledning af medlemmer, der henvender sig til kontoret. Vi bestræber os på at yde en hurtig, professionel og aktiv sagsbehandling. Laugskontoret er til for medlemmerne. Derfor ser jeg hellere, at medlemmerne ringer en gang for meget end en gang for lidt.

Der har ligeledes på laugskontoret været udført et stort stykke arbejde i forbindelse med faggruppernes mødevirksomhed. Lauget har endvidere deltaget i en række lokalforhandlingsmøder, hvor det, i de fleste tilfælde, er lykkedes at indgå et forlig eller helt at afvise sagen.

Som bekendt virker Vognmandslauget også som sekretariat for Dansk Møbeltransport Forening. Et stykke arbejde som Lauget modtager administrationsgebyr for. Det er mit indtryk, at DMF er tilfreds med sekretariatets virke.

Vognmandslauget deltog i DTLs generalforsamling i maj 2009 i København, hvor jeg havde den ære, at holde velkomsttalen.

Jeg vil her benytte lejligheden til at takke Erik Østergaard og Morten Lindbo for samarbejdet. Jeg vil gerne understrege, at denne tak i høj grad er møntet på det daglige arbejde og den positive dialog mellem Lauget og DTL.

Samme tak for et godt og konstruktivt samarbejde skal lyde til medarbejderne i DTL, som altid er til rådighed med hjælp eller gode råd.

Jeg vil også gerne takke Morten Schønning Madsen, Dansk Erhverv for samarbejdet med i DTLs Arbejdsgiverforening.

Vi havde også fornøjelsen af at deltage i Ndr. Birks generalforsamling i marts måned i år 2009 og her i 2010. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke for det gode samarbejde i det forløbne år. Jeg vil også takke for samarbejdet i DTL Region Øst.

Jeg vil gerne her rose ATLs medarbejdere, som altid er parat, når vi i Lauget har brug for deres hjælp. Det kan være med råd og vejledning.

Her skal lyde en stor tak til Anne Windfeldt Trolle og hendes medarbejdere for deres indsats i det forløbne år.

Inden jeg slutter min beretning om Laugets virke i 2009, er det mig en glæde at rette en tak

til viceoldermanden, til laugsbisiddere, suppleanter, revisorerne og udvalgsmedlemmer for et godt og aktivt samarbejde om løsningen af de mange sager, vi har måttet tage stilling til i det forløbne år. Det er en stor glæde for mig, at kunne konstatere at laugsbestyrelsens arbejde er foregået på en særdeles tilfredsstillende måde, noget der er og bør være et særkende for vort Laug.

Der skal også lyde en stor tak til Jer medlemmer for Jeres store opbakning og engagement i gennem årene.

Endvidere skal der lyde en stor tak til Knud Erik Lauridsen, Lise Thrane og Anne Jensen for et veludført arbejde til gavn for vore medlemmer. Vores servicekontor – Chr. B. Hansen og Jane Martensen – skal også have en stor tak for den måde, som servicekontoret har været i stand til at markere sig over for medlemmerne.